Velkommen til min blog

Her på bloggen vil jeg give jer et nøglehuls blik i min hverdag, og dele min passion for den kreative verden.

søndag den 1. oktober 2017

Et let og nemt hæklet tørklæde. DIY


Nu kan jeg gå efteråret i møde, med mit nye tørklæde.
Selve grund modellen er hæklet med stangmasker og er super nemt at hækle.
Det er sjovt når der skal hækles borter, kanter og her er det kun fantasien som sætter grænser.
Jeg har afsluttet mit tørklæde, med at sy en lille oldemors firkant med et kirsebær på - således har jeg sat mit eget personlige præg.


Tørklædet måler 230 cm. og kan vikles godt og grundigt omkring halsen.
Jeg har brugt Scheepjes Catona bomuldsgarn fra Rito.dk som har et udvalg på i alt 108 smukke farver. Det var og er meget svært at vælge farve :-)
***
Her får i en hurtig lille DIY
Garnforbrug:3 ngl. blå - 1 ngl brun - 1 ngl grøn -1 ngl rosa.
(Hver ngl har en løbelængde på 125 m)
Hæklenål nr 2,5.

Start med at hækle en stangmaske med grundfarven.
Nu hækles der på hver ulige række 1 stgm i hver stgm og på hver lige række laves en udtagning i begyndelsen af rækken.
Når der i alt er 40 stgm, hækles der 30 rækker med 1 stgm i hver stgm.
Derefter 1 stgm i hver stgm på ulige rækker og på hver lige række laves en indtagning i begyndelsen af rækken.
Luk af når der er 1 stgm.
BRUN.
Hækl rundt arbejdet 3 fm omkring hver stangmaske lænke.
GRØN.
Hækl på den buede side.
3 lm, spring 2 fm over, *1 stgm, 1 lm, 1 stgm i samme fm, spring 2 fm over* gentag *til* slut rækken med 3 lm, 1 km.
ROSA.
4 lm, *1 popcorn m i lm, 2 lm* Gentag *til* rækken ud. Slut med 4 lm, 1 km.
BRUN.
Hækl en rk med fm.
***

Det blev en forkortet opskrift - men jeg håber at den kan bruges.

*Gitte*



tirsdag den 19. september 2017

Hæklede kirsebær og æblekurve. DIY

Det er ingen hemmelighed at jeg er vild med at hækle af tekstilgarnet Mayflower Ribbon.
Denne gang er det blevet til et par skønne kurve, som kan bruges til alverdens dimser og dippedutter og er herlige at have hængende i kolonihavehuset, køkkenet, på børneværelset eller hvor man nu har lyst.
Hæklekit kan købes hos Rito lige HER hvor opskriften kan downloades gratis.


Æblekurven passer perfekt til årstiden.
*Gitte*


lørdag den 2. september 2017

Hæklede hyggesutsko sutsko.DIY

De fine hæklede sutsko, er nok noget af det nemmeste jeg nogensinde har hæklet.
Tilmed er de super skønne at have på fusserne.

Jeg har brugt en nøgle Mayflower Ribbon fra www.Rito.dk
Jeg synes at de er fine i blå, som er min ynglings farve, men udvalget i farver er stort og findes lige HER


Arbejdet hækles rundt fra tåspids og bagud til midt på foden. Derefter hækles der frem og tilbage til hælen.
Størrelse: 36/37 (38/40)

Hækl med nål nr. 8.
1 omg/ 1 magisk ring og 6 fm omkring ringen. (6 m)
2 omg/ 2 fm i hver fm. (12 m)
3 omg/ *1 fm, 2 m i næste fm* (18 m)
4 - 12 omg/ 1 fm i hver fm. (18 m)
Nu hækles der frem og tilbage i rækker og hver rk vendes med 1 lm
1 rk/ 12 fm.
2-12 rk/ 1 fm i hver fm. Her stoppes arbejdet til størrelse 36/37 (22 cm)
13-14 rk/ 1 fm i hver fm. Her stoppes arbejdet til str. 38/40 (24 cm)
Hækl hælen sammen med km.
Træk et bånd igennem langs kanten.

*God fornøjelse*

Design: Gitte Blinkilde

lørdag den 26. august 2017

Hæklede pastelfarvede grydelapper m. hjerter. DIY

Grydelapper kan man aldrig få nok af !
Jeg er vild med det fine hjertemønster, som jeg tilfældig faldt over på en Tysk hjemmeside og straks måtte jeg i gang.
HER kan mønster tegningen findes.

Jeg har hæklet grydelapperne med dobbelt bomuldsgarn og nål nr. 4.
Tænker at de også vil være fine til jul - i det Danske flags farver.

*Gitte*

lørdag den 29. juli 2017

Hæklet pøllepude med korssting.

Så har jeg fået RESERVERET min side af sengen :-)
Pøllepuden er hæklet af det lækreste bløde Velona bomulds Chenille.
100 % bomuld og kan købes hos Garnspecialisten som sælger garn til billige priser.
Se udvalget af farverne lige HER

Jeg har brugt en monteringspude 50 x ø15 cm fra Stofogstil .
3 ngl blå. 1 ngl af hver fv. gul - grøn og lyserød.
Hækl 70 lm med nål nr. 4,5 og lyseblå.
Hækl 10 omg med fm. Derefter 4 omg med striber - i alt 21 gange og slut med 10 omg lyseblå.           
Hækl 70 lm med nål nr. 4,5 og fv blå.
I alt 104 omg.
Jeg har valgt at sy stof i enderne, som jeg synes var den nemmeste løsning.
*Gitte*

lørdag den 22. juli 2017

En sød hæklet pastel måtte. DIY

Det er et hyggeligt weekend projekt, at hækle små gulvmåtter, og det er sjovt at hækle med 2 farver.
Denne gulvmåtte har jeg hæklet med Ribbon fra Hobbii.dk
Det er noget dejligt garn at hækle med og ikke nær så hårdt som zpagetti-garnet.
Og så er der mange farver at vælge imellem :-)

Jeg har brugt 2 ngl lyserød og 1 ngl hvid.
Mål: Ca 40x75 cm.
Hæklenål nr. 8.
Bemærk: Når der hækles med 2 farver, hækles der henover den farve, som ikke bliver brugt. Når der skiftes farve, hækles sidste fm, inden farveskift således: stik nålen ned i næste m, slå om, træk igennem (2 løkker på nålen) og tag den nye farve og træk igennem de to løkker. Sno garnet, når der påbegyndes ny række.
Hver rk vendes med 1 lm.

Hækl 70 lm.
1-12 rk. 1 fm i hver fm.
13- 27 rk. Hækl efter mønstertegningen.
28 - 40 rk. 1 fm i hver fm.
Rundt arbejdet hækles en omgang med 1 fm i hver fm - dog 3 fm i hvert hjørne.
Langs kanten hækles med hvid en rk med km.

***
Design: Gitte Blinkilde


fredag den 14. juli 2017

Jeg er vild med min nye store kaktus. Diy på en lille.


Kaktussen har jeg free hæklet og det var så hyggeligt et projekt, at jeg havde svært med at slippe den igen. Det er faktisk kun kugler som hækles i forskellige størrelser, bredder og længder som til sidst sammensyes- så man kan fortsætte i en uendelighed .......  Måske en inspiration til at i selv kan gå i gang?
Perfekt kvalitet og farve til at hækle kaktusser med.
Hos Garnspecialisten købes ulden som kegler/cones på 1 kg - måske  en stor mundfuld at købe på engang? Men det er billigt og er købt ind i restpartier, så det kan det godt betale sig. Resten af "garnrullen" kan bruges til at hækle små værtindegaver i (DIY længere nede i oplægget) og på et senere tidspunkt  juletræer :-) Som jeg selvfølgelig også skal have gang i :-) Så faktisk en billig fornøjelse .

Blomsterne på kaktussen er selvfølgelig ægte og er nuppet fra Hortensian i haven og vil tørre fint ud
.
Jeg har hæklet endnu en lille kaktus og den er nem at gå i gang med - Jeg har hæklet den til vores lille Laura, som selv har fyldt den op og plukket blomsterne dertil -  den er da også perfekt som en værtinde gave
***
Hækl 2 lm med nål nr. 2,5

1 omg/ Hækl 6 fm i første lm.
2 omg/ 2 fm i hver fm (12 m)
3 omg/* 1 fm, 2 fm i næste fm* (18 m)
4 omg/ *2 fm, 2 fm i næste fm* (24 m)
5 omg/ *3 fm, 2 fm i næste fm* (30 m)
6 omg/ *4 fm, 2 fm i næste fm* (36 m)
7-16 omg/ 1 fm i hver fm
17 omg/ *4 fm, 2 fm sammen* (30 m)
18 omg/ 1 fm i hver fm
19 omg/ *3 fm, 2 fm sammen* (24 m)
20 omg/ 1 fm i hver fm.
20 omg/ *2 fm, 2 fm sammen* (18 m)
21omg/1 fm i hver fm
22 omg/ *1 fm, 2 fm sammen*
23 omg/ 1fm i hver fm
23 omg/ *2 fm sammen* (12 m) Fyld og sy sammen.

Lille Kaktus - som syes på store kaktus.
1 omg/ 2 lm, hækl 6 fm i første lm.
2 omg/ 2 fm i hver fm ( 12 m)
3 omg/ *1 fm, 2 fm i næste fm* (18 m)
4 omg/ *2 fm, 2 fm i næste fm* (24 m)
5 - 8 omg/ 1 fm i hver fm (24 m)
9 omg/ *2 fm, 2 fm sammen* (18 m)
10 omg/ 1 fm i hver fm .
11 omg/*1fm, 2 fm sammen* (12 m)
12 omg/ 1fm i hver fm. Fyldes
Luk af og sy på den store kaktus.

*Gitte*
     






onsdag den 12. juli 2017

Hæklede Donut grydelapper

Man bliver da kun glad i låget af disse Donuts grydelapper !

Grydelapperne har jeg hæklet i samarbejde med Rito.dk 
Et rigtigt lille hygge, hækleprojekt
Gratis opskrift findes lige HER og hæklekit findes lige HER

Selvfølgelig kan de hækles i flere farver :-)
*Gitte*

onsdag den 5. juli 2017

Mega prikket håndklæde. DIY

Jeg har været en uge i Italien og hækletøjet var med mig.
Det var en mega varm uge med over 40 grader, men det lykkes mig alligevel - med svedige hænder - at hækle dette håndklæde.

Håndklædet er hæklet efter inspiration fra Molla Mills og mønstertegningen har jeg fundet lige HER
Jeg har brugt 2 nøgler bomuldsgarn 8/4 af hver farve og nål nr. 2,5.
*Gitte*

søndag den 11. juni 2017

Hæklet flamingo til applikation. DIY.


Jeg er blevet spurgt om jeg kunne hækle en Flamingo, som kan på syes på diverse håndarbejder.
For en tid siden hæklede jeg en sjov lille fætter, men har desværre ikke fået gemt hverken billede eller opskrift.
Opskriften til denne Flamingo, har jeg hæklet ud fra et foto på nettet.
Derfor kan jeg desværre ikke tage hele æren herfra 😅

*****
Jeg har brugt bomuldsgarn 8/4 og hæklenål nr. 2,5

Lav en magisk ring.
Hækl 2 lm, 9 hstgm omkring ringen og luk omg med 1 km.
Fortsæt med at hækle 10 lm (halsen) 12 lm (kroppen) i alt 22 m. Vend med 1 lm.
I de første 12 lm hækles: 3 fm, 1 hstgm, 2 stgm, 2 dstgm, 2 stgm,1 hstgm, 1 fm. Vend og hækl tilbage på modsatte side af kroppen.
1 fm, 1 hstgm, 2 stgm, 2 dstgm, 2 stgm, 1 hstgm, 3 fm. Vend arb.
Langs ryggen hækles 1 km i hver af de 12 m. Fortsæt langs halsen og hækl 10 km i hver lm.
Næb: Hækles med fv hvid. 3 lm, 2 stgm sammen. Skift til fv sort. 2 lm, 2 hstgm sammen.
Ben: 15 lm, 1 km i 3 lm, 5 km, 2 fm i samme lm, 5 km. Hækl et ben mere.


*Gitte*




mandag den 8. maj 2017

Pengegave til konfirmandinen. DIY

Min søster har foræret mig en "TOM" bøtte chokolade 😏
Det er nu ikke så tit at jeg modtager "spist" chokolade, men hun tænkte nok at jeg kunne bruge emballagen 😃
Det endte med denne cupcake, som er perfekt som en pengegave til en konfirmandinde.
Faktisk står jeg selv og mangler en ide til en konfirmand. Men det "hitter" nok ikke med en cupcake til en ung mand - så nu skal jeg have hovedet i blød - igen 😏

www.hobbii.dk
Emballagen som er brugt er denne sag fra Ferrero.
Håber at chokoladen smagte godt, Tina :-)

***
Jeg har brugt Mayflower Junior cotton 8/4 og nål nr. 2,5.
Som sædvanligt er garnet fra Hobbii som er en billig garnforhandler og det er skønt at få leveret direkte til hoveddøren 😌
Se udvalget af bomuldsgarnet HER

***
TOP: 1 omg/ Lav en magisk ring og hækl 6 fm omkring ringen (6 m)
2 omg/ 2 fm i hver fm. (12 m)
3 - 10 omg/ Hækl fm og forøg hver omg med 6 fm. (18 - 60 m)
11 - 20 omg/1 fm i hver fm. (60 m)
Skift farve og hækl en kant "flødeskum" med popcorn masker.( *1 popcorn m, spring 2 m over, 1 km*
BUND: Hækles som toppen, men uden kant.
TOPPING: 1 omg/ Lav en magisk ring og hækl 6 fm omkring.
2 omg/ 2 fm i hver m.
3 omg/ 3 fm i hver fm.
4 omg/ 4 fm i hver fm.
KIRSEBÆR: 1 omg/ Lav en magisk ring og hækl 6 fm omkring.
2 omg/ 2 fm i hver fm. (12 m)
3 omg/ *1 fm, 2 fm i næste fm* (18 m)
4-6 omg/ 1 fm i hver fm. (18 m)
7 omg/ *1 fm, 2 fm sammen* (12 m) Fyldes.
8 omg/ *2 fm sammen*
Lav en stilk med 7 lm og hækl tilbage med 1 km i hver lm.
Sy topping og kirsebær fast på toppen.

***
Design: Gitte Blinkilde


torsdag den 13. april 2017

Sommer net af et gammelt dynebetræk.

Forleden dag, blev jeg færdig med endnu en hæklet klud.
Jeg har efterhånden lavet et par stykker, som er blevet syet til pudebetræk - så dem mangler jeg ikke flere af :-)
Så denne "klud" blev syet fast til et stykke stof, som er klippet op af et gammelt dynebetræk og syet om til et fint nyt sommernet.

Med indbygget lynlås lomme og foer af sammen betræk.

Lykkemekanismen blev en fin gammel vintage knap - som minder om et hindbær.
*Gitte*

lørdag den 8. april 2017

Pudebetræk af min Mor`s gamle duge.


Jeg har onduleret min Mor`s gamle duge 😓
Det var en svær beslutning, men jeg tænkte "de ligger i en kiste og bliver aldrig brugt"
Så jeg fik fat i saksen (med rystende hænder og klaprende tænder) og klippede dem op.
Nu er de tryllet om til et par pudebetræk.
Jeg ved at min lille Mor ville synes at det var en god beslutning.❤❤

Sket er sket og når jeg fremover ser på mine "nye" puder, så sender jeg en kær tanke til min kære Mor som har brugt så meget tid på det fine broderi derpå 🙏

***
*Gitte*

søndag den 2. april 2017

Skønne hæklede kurve i pasteller. DIY

Jeg havde lidt rester tilbage, af det skønne garn,
som jeg hæklede en bademåtte af - se mit forrige indlæg HER
Garnet blev til et par hænge kurve, som kan bruges til lidt af hvert - Synes personligt at de er perfekte til badeværelset og vatrondeller.
Jeg har brugt ca. ½ ngl. Ribbon til hver kurv.
Det er noget skønt garn at hækle med og jeg er vild med det - det minder lidt om zpagettigarn - men det er blødere og meget nemmere at hækle med og der er ingen knuder -
Båndgarnet er fra Hobbii og udvalget ses HER.

Jeg har brugt hæklenål nr. 8.
***
1 omg/ Hækl 6 fm omkring en magisk ring.
2 omg/ 2 fm i hver fm (12 m)
3-7 omg/ Forøg hver omg med 6 fm (18-42 m)
8-17 omg/ 1 fm i hver fm (42 m)
18 omg/ *5 fm, 2 fm sammen* (36 m)
19 omg/ *4 fm, 2 fm sammen* (30 m)
20 omg/ 1 fm i hver fm (30 m)
Lav en hank med 15 lm


De små lapper som jeg har påsyet er hæklet i fm.
Jeg har hæklet 20 m op og endt som en firkant, hvor jeg har broderet med korssting.
***
Design: Gitte Blinkilde


lørdag den 25. marts 2017

Hæklet bademåtte. DIY

Se min fine nye bademåtte :-)

Det er første gang at jeg hækler med "Ribbon" fra Mayflower og jeg må tilstå at det er dejligt nemt og blødt at arbejde med.
Det går tjept med en hæklenål nr. 8
Garnet er købt hos min Garnpusher Hobbii og udvalget af farver ses lige HER.

***
Jeg har i alt brugt 4 ruller stofgarn til min måtte som måler ca. 50x100 cm.
Slå 50 masker op og hækl 100 rækker med fastmasker.
Afslut måtten med at hækle en omg rundt med fm.
Jeg har brugt 4 tråde bomuldsgarn til at brodere med.

***
God fornøjelse
*Gitte*